År 2011 har ikke været det nemmeste år for vores lille familie, men har på en eller anden måde formået at holde skindet på næsen, og holdt den sidstnævnte rettet fremad..
Min mor døde 17. April efter længre tids sygdom på Hospice Limfjorden i Skive, og efter hendes død gik min far helt ned med flaget og ved hjælp af et heldigvis effektivt netværk samt en forstående kommune, kom han efter nogle måneder på benene igen. Dog har min fars hukommelse taget skade efter den omgang....
I august måned blev jeg fultidsmor for to ekstra børn, da min mand vandt en retssag omkring sine børn som af deres mor var blevet stærk omsorgssvigtet. Dem er vi stadigvæk ved at lære hvordan en almindelig dagligdag foregår med fast skolegang samt fritidsinteresser. Problemet er at få dem til at forstå, at vennerne er der for at blive og at de ikke skal flytte rundt i tide og utide.
Min ældste søn er startet på efterskole (også i august) og det går forrygende godt for ham.
Min yngste som er handicappet (IA-ADHD-Tourette-Skoliose- Hypermobil-Motoriske problemer-Platfodet/knækfod) fik sin sidste diagnose i slutningen ad november, og den 6.januar skal den tunge gang gå til netværksmøde med snak på evt medicinering vedr hans stærke udadreagerende samt verbale ticks..
Manden, tja han holder mig stadigvæk ud og til februar har vi været gift i 6 år..
Nu tager vi så år 2012, og ser hvad det bringer. Er sikker på at det som altid bliver et hektisk år, men aldrig mere end at vi når at rejse os igen . Sådan har det altid været :-)