mandag den 2. april 2012


Tog en tur med de tre mindste poder til Voer Fjordcenter, for at få en på opleveren i anledning af ferien...Jo mere vi bliver rystet sammen som en familie (vi fik de to mindste som fastboende i sensommeren), jo mere bliver vi fasttømrede, og jo mere finder vi de små ting som viser de to smås tegn på hvad de har oplevet før de kom herud at bo.

Det gør faktisk at den pædagogik som vi bruger omkring min søn med Autisme, har en god effekt for de små, jo mere voksenstyring de får jo bedre har de det. De er ved at lære at smide ansvaret fra deres skuldre, et ansvar som især har ligget på min bonus datters skuldre.

I dag på Fjordcentret havde de så mange valg at de gik i sort, og jeg måtte fortælle dem hvilke en mulighed de skulle tage. Fik lavet en plan for dagen som de blev præsenteret for, og der gik hurtigt 3-4 timer med at bygge egne små træ flyvere, skyde med vandkanoner, gå GPS orienteringsløb for at slutte op på en legeplads bag fjordcentret. Vi blev alle 4 godt vindblæst, men det var med store smil på læberne fra de tre poder, at vi vendte næsen hjem igen.. Jeg måte love dem at vi skal derud igen senere på året....

søndag den 1. april 2012

Århus for mangfoldighed 31-3-2012

Deltog i går i en storstilet demonstration i Århus gader mod EDL/DDL samt andre små nazibøndere, som havde samlet sig i Mølleparken(den brune plads) for at opildne folk til at sprede had mod folk der har Islam som tro...På den brune plads mødtes de ca 160 personer, ikke lige frem den store tilslutning, mens der på Rådhuspladsen stimlede folk sammen fra nord og syd, og da en march gik gennem byen fra Rådhuspladsen til Bispetorv nåede det op på over 4000 deltagere. Et smukt syn at se børn,unge,forældre samt ældre gå i en uendelig lang "slange" der faktisk nægtede at stoppe sin indmarch på bispetorv i lang tid.. Torvet var fyldt op til bristepunktet af glade mennsker, og der var fantastiske talere samt god musik.

Jeg havde taget mellemste skud på stammen med ind, og han fik sig en på opleveren som jeg tror at der vare langt tid til at han glemmer. I den demo vi deltog i, så vi ingen suspekte mennesker, men folk der gik ind for at alle mennesker er lige og har den samme ret til at være på jorden, uden at skal ses på med skæve blikke fordi de ikke lige har lyst hår og blå øjne.

Rune Engelbrecht og Bjørn Elmquist holdt begge to et par taler som var til at forstå, hvis man bare har den mindste form for omløb i hovedet, og begge to blev mødt med store klapsalver og glad hujen..

At et par fæhoveder fra begge demoer valgte at ryge i totterne af hinanden til sidst i Mølleparken, kan kun dem der deltog klandres for. INGEN ANDRE...

Alt i alt var det en positiv oplevelse for os som deltog i den store demo..

onsdag den 28. marts 2012

Når blodtrykket stiger..

Så skete det igen, at jeg var tæt på at få forhøjet blodtryk samt hjerte kvabbabelse, da et par ignoranter fuldstændig overså videnskabelige beviser på specifikke lidelser, og påstod at det bare er folk som ikke forstår at sammensætte deres kost..

Det er mig fuldstændig ufatteligt, hvordan folk som ikke selv har disse lidelser tæt på livet, kan udtale sig efter en guru indenfor kvaksalver kategorien. At benægte facts vedr nogle handicap samt psykiske lidelser, samt benægte de genetiske bevisførelser kan kun tyde på at nogle idioter er ude på at tjene penge på andres sorg og ulykke. Mange forældre vil give deres højre arm eller sælge deres bedstemor for at få deres handicappede barn raskt, og det er der desværre nogle griske folk der har opdaget... Det værste er at nogle ligefrem erklærer barnet raskt efter en behandling som har kostet folk dyrt. 

Røg i en debat med en af kvaksalverne, og da jeg ikke var enig med ham blev jeg erklæret Embesil og vanvittig i en og samme sætning... Jow jow de behandlere har godt nok deres forsvar i orden. Samtidig blev Landsforeningen Autisme angrebet som en forening, der fastholder børn i mental retardering. Tja min søn er autist men ikke mentalt ramt, og jeg er medlem af netop den forening.

Jeg undsiger ikke alternative behandlere, men de skal den onden lynme ikke påstå at de kan helbrede lidelser som er livslange.. Så kommer mit pis altså i kog.

tirsdag den 27. marts 2012

Det var sgu da her jeg var...

Glemsom er nok det man bedst kan betegne mig som, havde helt glemt hvor min nye blog havde gemt sig...Nå men her har i mig tilbage, med alt godt fra bøhlandet, og hvad der et tilhørende til den slags.

Den senere tid har der været en del generalforsamlinger som skulle passes, samt et par læserbreve der skulle skrives vedr skolepolitik i vores kommune. I den anledning har jeg tilladt mig at sende vores viceborgmester en tur ud over markerne på sin traktor, så vi andre kan debattere sagligheden i fremtidens folkeskoler uden ordet lukning skal vælte frem ad de liberale knaphuller..
Vil nu bruge lidt tid på at brygge et nyt indlæg sammen nu når jeg endelig har fundet min blog igen :-)
Have a nice day ....

mandag den 2. januar 2012

Året der gak....

År 2011 har ikke været det nemmeste år for vores lille familie, men har på en eller anden måde formået at holde skindet på næsen, og holdt den sidstnævnte rettet fremad..
Min mor døde 17. April efter længre tids sygdom på Hospice Limfjorden i Skive, og efter hendes død gik min far helt ned med flaget og ved hjælp af et heldigvis effektivt netværk samt en forstående kommune, kom han efter nogle måneder på benene igen. Dog har min fars hukommelse taget skade efter den omgang....
I august måned blev jeg fultidsmor for to ekstra børn, da min mand vandt en retssag omkring sine børn som af deres mor var blevet stærk omsorgssvigtet. Dem er vi stadigvæk ved at lære hvordan en almindelig dagligdag foregår med fast skolegang samt fritidsinteresser. Problemet er at få dem til at forstå, at vennerne er der for at blive og at de ikke skal flytte rundt i tide og utide.
Min ældste søn er startet på efterskole (også i august) og det går forrygende godt for ham.
Min yngste som er handicappet (IA-ADHD-Tourette-Skoliose- Hypermobil-Motoriske problemer-Platfodet/knækfod) fik sin sidste diagnose i slutningen ad november, og den 6.januar skal den tunge gang gå til netværksmøde med snak på evt medicinering vedr hans stærke udadreagerende samt verbale ticks..
Manden, tja han holder mig stadigvæk ud og til februar har vi været gift i 6 år..
Nu tager vi så år 2012, og ser hvad det bringer. Er sikker på at det som altid bliver et hektisk år, men aldrig mere end at vi når at rejse os igen . Sådan har det altid været :-)

Halli hallo Djursland kalder

Det nordlige Djursland kalder resten af det danske kongerige :-) Er i vågne eller er jeg stået for tidligt op?


                TESTING TESTING